Kopiering af data

 

Når man har fundet de relevante data, og sorteret dem i den ønskede rækkefølge er det muligt at flytte data over i et andet Windows-program. Princippet er det samme som i alle andre Windows-programmer: Man markerer det, man ønsker at kopiere (evt. menupunktet Marker alt i menuen Rediger), vælger menupunktet Kopier i menuen Rediger. Derefter åbner man det alternative Windows-program (tekstbehandling, regneark el. lign.) og vælger her menupunktet Sæt ind i menuen Rediger. Man kan selvfølgelig også i Databogen Fysik Kemi benytte de sædvanlig tastaturgenveje ctrl a til Marker alt,  ctrl c for Kopier og ctrl v for Sæt ind, ligesom højre museknap giver en hurtigere adgang til nogle at funktionerne.

I nogle situationer, hvor f.eks. data bestående af tal med eksponentiel notation skal kopieres over i et regneark, er det nødvendigt med en efterfølgende søg og erstat procedure, idet sådanne data af regnearket opfattes som tekst. Man kan så erstatte ×10 med f.eks. E i regnearket Excel, og tallene bliver så opfattet rigtigt. Det kan være en fordel, at kopiere ×10 direkte fra en af cellerne til søgefeltet i søg og erstat dialogboksen, da det ikke er noget helt almindeligt x.